Velkommen hos Psykologpraksis Nord

Faglighed • Omsorg • Respekt • Nærvær• Udvikling  

Louise Underbjerg Høstgaard

Jeg er 44 år gammel og uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. Efter grunduddannelsen er jeg blevet autoriseret, hvilket betyder, at jeg i årene efter universitetet har honoreret specifikke krav til arbejdet med såvel udredning som behandling i forhold til forskellige målgrupper.


Jeg er tilknyttet den offentlige sygesikring og er medlem af Dansk Psykolog Forening, hvilket indebærer, at vi i Psykologpraksis Nord arbejder i overensstemmelse med de faglige krav og etiske principper, som Dansk Psykolog Forening fordrer.

I øjeblikket uddanner jeg mig i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi - ISTDP - som er en 3-årig videreuddannelse. ISTDP hjælper mennesker til at kunne rumme mere følelse, sådan at følelser kan håndteres hensigtsmæssigt. Følelser der undgåes, fører ofte til symtomer som problemer i relationer, ensomhed, dårligt selvværd, problemer med at være nærværende, angst, depression og fysiske symptomer.

Jeg har endvidere i 2016 færdiggjort en anden 3-årig videreuddannelse i Psykodynamisk Psykoterapi (længerevarende dynamisk terapi; også med fokus på følelser og relationer).

Herudover er jeg videreuddannet i Kognitiv Terapi - særligt den såkaldte ”3. bølge af kognitiv terapi”, hvorunder hører Mindfulness, Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Compassion Focused Therapy (CFT).


Psykologpraksis Nord v/Louise Underbjerg Høstgaard • Østre Allé 6, lok. 53 • 9530 Støvring • Telefon 30 66 86 77 •