Personlig udvikling, værdier og livskvalitet

Jævnligt tænker vi over tilværelsen og meningen med livet – særligt i krise- og/eller omstillingsperioder. Vi stiller os selv spørgsmål som: ”Hvad er værdifuldt i mit liv?”, ”Hvad er meningen med livet.. og døden?”, ”Vil jeg være tilfreds med det liv, jeg har levet, den dag jeg skal dø?”, ”Har jeg foretaget de rigtige valg?” etc.

Når vi tumler med de helt store spørgsmål, kommer vi som regel til at leve mere bevidst – være bevidste om, hvorfor vi lever, som vi gør, omgiver os med dem, vi gør, vælger som vi gør, etc.

Værdier

Personlig udvikling handler om at tage stilling til væsentlige ting i tilværelsen – prioriterer vi vores liv meningsfuldt i forhold til vores kerneværdier? Kerneværdier drejer sig om, hvad der virkelig er vigtigt for os, hvordan vi ønsker at være, og hvilket liv vi ønsker at leve. Personlig udvikling er en livslang proces, hvor man indimellem kan tage nogle rigtig store skridt.

Kerneværdier er individuelle. Eksempelvis kan én person som kerneværdier have et ønske om at leve sundt, være til gavn, være omsorgsfuld, kærlig, venlig, tålmodig, respektfuld, tolerant og nærværende, være hjælpsom, forstående og støttende over for sig selv og andre frem for kritiserende og dømmende etc. Værdier er noget, man aldrig kan ’være’ eller opnå 100%, men er mere en forholden sig til sig selv, tilværelsen og andre, som er meningsfuld for én og som man – med større eller mindre succes på forskellige tidspunkter i tilværelsen – kan bruge som ’guide’, i forhold til de valg, man træffer, og den adfærd, man udviser.

Personlig udvikling handler også om at se de svære aspekter af tilværelsen i øjnene, f.eks. aldring, sygdom og tab, og forholde sig til dem, og endelig handler personlig udvikling om at finde mod til at realisere, hvad vi virkelig ønsker os, og gøre de ting, vi virkelig brænder for, i balance med de krav, der stilles i enhver tilværelse.

At arbejde med tilværelsens store spørgsmål kan være angstprovokerende. Det kan være svært at rumme tvivl og usikkerhed, og bryder man f.eks. op med dele af sin tilværelse, kan processen indebære stor sorg, fortvivlelse, skyldfølelse, tomhed og kaos, inden en ny og meningsfuld tilværelse falder på plads.

Uden støtte eller input kan arbejdet og processen synes uoverkommelig. Man kan af angst for at bevæge sig ud i utrygt land, vælge den umiddelbart nemmeste løsning – at blive hvor man er i sit liv – kun én selv kan mærke, om dette er den bedste løsning for én, eller om den vil indebære utilfredshed med livet, sig selv og andre – i nogle tilfælde kan en bevægelse væk fra det trygge være det bedste for såvel én selv som éns nærmeste. En psykolog kan hjælpe én med at rumme og bearbejde de svære følelser, samt give et skub, så man kan komme videre i den retning, man forbinder med mening og livskvalitet.