Vi tilpasser den terapeutiske tilgang i forhold til de problemstillinger, folk ønsker at arbejde med, samt den enkeltes personlighed.

Kognitiv Terapi: Måden vi tænker på, handler på, de kropsreaktioner vi har, samt vores følelser hænger alle uløseligt sammen og påvirker gensidigt hinanden. Kognitiv Terapi drejer sig meget om at afdække uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre og lære redskaber til at ændre tænkning og handlemønstre, der fungerer uhensigtsmæssigt og knytter sig med vanskelige følelser. Tendens til f.eks. selvbebrejdelser og bekymringsprægede tanker og forestillinger påvirker ofte kroppen – bekymringstendenser kan f.eks. resultere i spændinger og træthed, hvorimod mere nuancerede, beroligende, opmuntrende og selvunderstøttende tanker påvirker os mere konstruktivt, gør vores følelser mere positive og giver større energi og vitalitet.

Med Mindfulness kan man via meditation træne nærvær og tilstedeværelse i nuet, frem for at flyve rundt og være ”alle steder på én gang" i sine tanker. Med denne metode kan man øve sig i at frakoble sig ikke-konstruktive tanker og forestillinger - f.eks. den meget menneskelige tendens til at ”tygge drøv” på ting, der er sket - som vi kan lære af, men som vi ikke kan ændre. Mindfulness-træning er ligeledes en god hjælp til at slippe bekymringer for og fantasier om en fremtid, som vi ikke kender, og som ikke er andet end fantasi, før den rent faktisk sker. Træning af mindfulness kan også lette de mange tanker og forestillinger, man kan gøre sig om f.eks. andre menneskers tanker, følelser, reaktioner og intentioner – når man bliver bedre til at slippe ’skadelige’ grublerier og ’værst tænkelige fremtidsscenarier’, oplever man lagt større ro og nærvær i nuet, ligesom man bliver mere handlekraftig, når man forholder sig til realiteter mere end fantasi og forestillinger.

ACT og CFT integrerer Mindfulness - b.la. i bestræbelserne på at ændre vores forhold til vores tanker, vurderinger og forestillinger, så de ikke fjerner os fra at leve livet her og nu, og så de ikke f.eks. tærer på vores ressourcer med unødvendige grublerier.

ACT drejer sig meget om at afklare sine værdier og øve sig i at leve i overensstemmelse med, hvad der virkelig er vigtigt for én i tilværelsen. Det kan f.eks. være ønsket om at være en kærlig, forstående og tålmodig forælder - en pålidelig, respektfuld og nærværende kollega – at leve sundt – etc. Når vores værdier står klare for os, bliver de den lim, der binder den allermindste handling sammen med det største langsigtede mål. Et vigtigt begreb inden for ACT er funktionalitet. De handlinger, der giver gevinst på den korte bane, er ikke nødvendigvis gode for os på den lange bane. Vores handlinger er funktionelle, når de i det lange løb er med til at skabe et rigt og meningsfuldt liv.

CFT er en virkelig god tilgang i arbejdet med mennesker, der er plaget af mange selvkritiske tanker, lavt selvværd, bekymringstendenser, følelser af skam m.m. En grundholdning inden for CFT er, at livet ind i mellem simpelthen bare er virkelig svært - vi undgår ikke at opleve tragedier (trusler, tab, nederlag, sygdom, alderdom og død) - men at vi bliver bedre til at takle livets modgang, når vi udvikler vores evne til at berolige os selv og give os selv styrke – bl.a. ved at træne evnen til at vise os selv forståelse, omsorg, medfølelse, respekt, accept, opmuntring og støtte. Livets udfordringer bliver mindre overvældende, når man har en rigtig god ven i sig selv i stedet for f.eks. den ikke-hjælpsomme og ikke-konstruktive kritiske og nedgørende ”dommer”, som mange af os har en tendens til at slæbe rundt på.

Vores hjerner skelner ikke mellem, hvad vi forestiller os, og hvad der reelt sker: hvis vi forestiller os, at andre ikke vil os det godt, og at der bliver konflikter, så fungerer hjernen (det limbiske system) ligesom på reelle trusler: vi bliver ophidsede, angste og deprimerede. Hvis vi ’erstatter skrækscenarierne’ med forestillinger om, at andre vil os det godt, og at andre mennesker overvejende er venlige, varme og omsorgsfulde , så bliver vi beroliget og føler os sikre og trygge.

CFT bygger på neuropsykologi, evolutionspsykologi, psykodynamisk psykoterapi (relations- og tilknytningsorienteret), kognitiv terapi og mindfulness. Vi kan ikke gøre for, at vi har den hjerne og de følelser og kropsreaktioner, som evolutionen har udstyret os med, men vi kan træne os selv i at leve livet bedst muligt med de forudsætninger, som vi nu engang har. I den bestræbelse er CFT en meget hjælpsom metode.

Psykodynamisk psykoterapi hviler bl.a. på den antagelse, at vi ved tidlige erfaringer i livet – primært i relation til nære omsorgspersoner – får grundlagt bestemte måder at føle, tænke og reagere på, og at mange af vores reaktionsmønstre er ubevidste. Efterhånden som vi får såvel følelses- som tankemæssig indsigt i, hvorfor vi har tendens til at føle, reagere og tænke, som vi gør, får vi mulighed for at bearbejde fortiden, og i den proces kan vi arbejde med at ændre det, vi kan ændre (og ønsker at ændre), samt opnå accept af det, vi ikke kan ændre, men hvor en forsoning hermed kan give ro og større livsglæde. Indsigt kan være smertefuldt – men indsigt kan samtidig berige det liv, vi lever nu og her, idet det skaber muligheden for at træffe nye (og bedre) valg og udvikle evnen til mere hensigtsmæssige reaktioner.

Trods brug af forskellige forklaringsmodeller og begreber, er der mange ligheder mellem de forskellige psykologiske metoder. Ligesom at livet kan være skønt, er livet også ofte svært og indebærer stor lidelse. De psykologiske tilgange ønsker alle så vidt muligt at mindske menneskelig lidelse og øge menneskelig lykke og livskvalitet – bl.a. ved at forbedre menneskers psykiske fleksibilitet og psykologiske indsigt, så vi bliver bedre i stand til at leve livet på måder, der på ”den lange bane” giver os mest mulig livskvalitet.