Følelsesmæssige svære oplevelser under opvæksten kan påvirke børns udvikling og evne til at takle belastninger, konflikter og humørudsving senere i livet. Alle børn burde vokse op i familier præget af harmoni, tryghed, glæde og overskud, men desværre må mange børn vokse op i hjem, der er præget af mange konflikter og utryghed, og desværre udsættes en del børn for forskellige grader af omsorgssvigt og fysisk og/eller psykisk misbrug og vold. Problemerne kan skyldes, at en eller begge forældre har det svært psykisk, eller der kan være misbrugsproblemer i hjemmet.
Man kan godt vokse op i et hjem, hvor hverdagen fungerer, men hvor forældrene kan have svært ved at se, forstå eller tage hensyn til deres børns behov, f.eks. for kærlighed, omsorg, opmærksomhed, forståelse, accept og kontakt. Børn har brug for kontakt og for at blive mødt positivt for at udvikle en god selvfølelse og en sund selvstændighed.
En opvækst præget af omsorgssvigt og/eller traumatiske oplevelser kan føre til:
· Lavt selvværd.
· Behagesyge.
· Angst for at miste
· Store følelsesudsving og vanskeligheder med at håndtere intense følelser (f.eks. af vrede, svigt, tomhed, længsel, ensomhed, skam, uoverkommelighedsfølelse, afmagt, angst). Nogle ”tænder af” på deres partner, andre isolerer sig, igen andre dulmer følelserne ved indtagelse af alkohol eller mad, og nogle kan få et mønster med urolig overaktivitet, der kan være stressudløsende.
· Tendens til mistillid til andres intentioner, tanker og følelser.
· Dependens, uselvstændighed eller ’overdreven selvstændighed’.
· Tendens til bekymring, nervøsitet, ’grublerier’ og øget trætbarhed.
· Lav stresstærskel.
· Sårbarhed med hensyn til depressions- og angstlidelser.
· Problemer med at sige fra og sætte grænser, og problemer med at vurdere, hvornår det er rimeligt at sige fra.
· Ubalance mellem hensynet til egne og andres behov.
Rigtig mange mennesker, der har oplevet svære belastninger under opvæksten, vil på et tidspunkt i deres liv føle behov for at dele de svære oplevelser med en person, der møder dem med forståelse og omsorg – dette kan være et vigtigt led i at ombygge den accept af og omsorg for sig selv, som mange er i underskud af. Psykologen kan endvidere være en god støtte til at undersøge uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, der er afledt af opvæksten, og være behjælpelig i arbejdet med at etablere alternative reaktionsmønstre, hvormed man kan opbygge en mere hjælpsom, venlig, accepterende og positiv selvfølelse, og bedre kan forfølge de elementer i tilværelsen, der er vigtige for én.