Velkommen hos Psykologpraksis Nord

Faglighed • Omsorg • Respekt • Forståelse • Nærvær 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Identitets- og livskriser

 

Typisk taler man om to former for kriser: livskriser og akutte kriser.

Livskriser opstår over tid og handler typisk om "normale" begivenheder i et menneskes liv. Det kan være at få børn, at børnene flytter hjemmefra, skilsmisse, jobskifte, aldring m.m. – almindelige elementer i tilværelsen, men som kan give svære følelsesmæssige reaktioner og være medvirkende til, at man begynder at stille spørgsmål til sit liv (se evt. menupunktet personlig udvikling).

Akutte kriser opstår ved pludselige og voldsomme hændelser, hvor vi føler os truede – i nogle tilfælde på liv og helbred. Ægtefællen kan forlade én, nogen, vi elsker, kan miste livet, blive alvorligt syg, eller komme ud for en ulykke, ligesom at vi naturligvis selv kan komme ud for sygdom, ulykker og traumatiske oplevelser.

Kriser kan give en række fysiske og psykiske symptomer.

Svære følelser som angst, vrede, afmagt, kaos, fortvivlelse, længsel, meningsløshed og chok er almindelige. Det er også almindeligt at kroppen reagerer, f.eks. med uro, søvnløshed, koncentrationsbesvær, smerter, spændinger og hjertebanken.

Det kan være en stor hjælp at søge støtte hos en psykolog, når man er i krise. Psykologen kan hjælpe dig med at komme bedst muligt igennem den svære tid ved at lytte, støtte, skabe overblik og bearbejde oplevelserne.

Når man er i krise, kan éns opfattelse af sig selv, andre og verden blive rystet, og kriser kan kaste én ud i svære identitetskriser - men kommer man godt igennem en krise, kan den føre til positive forandringer.

 

Psykologpraksis Nord v/Louise Underbjerg Høstgaard • Jernbanegade 7A, 1.sal • 9530 Støvring • Telefon 30 66 86 77 •

louise@psykologpraksisnord.dkwww.psykologpraksisnord.dk