Alle kan forbedre deres evner til dialog og kontakt
- gode relationer til andre er for de fleste mennesker
en stor kilde til glæde og livskvalitet.
Ingen tilværelse uden konflikter... men nogle mennesker oplever igen og igen at blive en del af konflikter på deres arbejdspladser, i deres parforhold og øvrige relationer. Dette kan føre til megen frustration og stor ensomhed.
Konflikter opstår i samspillet mellem mennesker og skyldes ofte, at vi ikke får udtrykt os tilpas klart og samtidig tilpas hensynsfuldt, og/eller at vi misforstår hinandens ord og intentioner. For nogle personer fylder svære følelser i forhold til andre mennesker uhensigtsmæssigt meget. Der kan bruges meget tid og mange ressourcer på at gå og gruble, være vred, ked af det, frustreret, nervøs etc.
I terapien kan man arbejde med sin egen andel i de konflikter, der opstår. Måske reagerer man følelsesmæssigt stærkt i situationer, hvor en betydelig mindre reaktion rationelt set ville være mere situationssvarende – dette kan skyldes, at man får tricket gamle følelser, fra situationer der ’minder om’ den nuværende, og sådanne gamle følelser kan gå ind og blande sig i måden, man reagerer på her og nu (se evt. afsnittet ’Følgevirkninger i voksenlivet af svigt og/eller tab under opvæksten’).
Når vi er meget sårede, nervøse eller vrede, er vores trussels- og selvbeskyttelsessystem aktiveret. Når trussels- og selvbeskyttelsessystemet er aktiveret, kan det være svært at berolige sig selv og tænke nuanceret, og vi reagerer med kamp, flugt eller ’stivnen’. Typiske kampreaktioner er kritik, beskyldninger og bebrejdelser. Når vi reagerer med ’kamp’ og selvforsvar, mister vi ofte empatien for modparten, og vores reaktioner kan blive urimelige. Modtageren af vreden kan føle sig krænket og misforstået – eventuelt aktiveres modtagerens trussels- og selvbeskyttelsessystem, og personen reagerer tilbage med vrede og/eller afvisning, eller personen trækker sig til skade for relationen.
Det at trække sig, når man bliver vred eller ked af det, i stedet for klart og tydeligt at udtrykke sig, er også et mønster, der kan være uhensigtsmæssigt og skabe problemer i forhold til andre mennesker. Når man ikke får talt med modparten om sine tanker og følelser, og ikke får hørt på vedkommendes tanker, intentioner og følelser, får man ikke afklaret, om der er belæg for de tanker og følelser, man går rundt med, og modparten kan føle sig lukket ude og afvist. Den vrede eller ked-af-det-hed man ikke får udtrykt, har det endvidere med at fylde og bygge sig op inden i, og den kan føre til depression og/eller komme (voldsomt) ud i andre sammenhænge, hvor den kan virke malplaceret og uforståelig for andre.
Når man øver sig i mere roligt og klart at give udtryk for, hvad man føler, og samtidig lytter efter og forsøger at forstå modpartens perspektiv, er der bedre chancer for et positivt udkomme.
En psykolog kan hjælpe med at undersøge, hvad der sker i de situationer, hvor man har tendens til at komme i konflikt med andre mennesker. F.eks. ved at se på, om der er nogle gamle erfaringer, som går ind og blander sig i de relationer, man er i her og nu. Ved at gøre sig gamle svigt, tab, fortrædeligheder etc. bevidst, kan man øve sig i ikke at handle på gamle følelser, som kan skævvride éns opfattelse af, hvad der sker her og nu, føre til urimelige reaktioner i nutiden og skabe afstand til andre mennesker.
