Sorg er en blandet pose af mange svære følelser. Ud over savn og længsel kan en person, der har mistet, også føle vrede, frustration og til tider lettelse – sådanne følelser er naturlige ved sorg, men kan af mange opfattes som upassende og skamfulde, og kan derfor være svære at dele med de nærmeste.

Det er yderst forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi mister. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at sørge på – hverken hvad indgår intensitet eller varighed. Det er dog vigtigt, at personens behov for at sørge bliver opfyldt. Hvis man kæmper for at undgå sorgens svære følelser, kan det virke hæmmende ind på éns generelle livskvalitet.

Det kan til tider være svært at tale om sin sorg med personerne i det nærmeste netværk. Måske er de ikke så gode til at tale om følelser, og/eller måske har de svært ved at rumme og forstå den sørgendes følelser. Den sørgende kan også føle, at han/hun skal ”passe på” de andre personer i netværket. På denne måde kan man komme til at føle sig meget alene med sit tab.

Savnet og sorgen kan i perioder virke meget stærk og overvældende, ligesom at der også er perioder, hvor man nærmest kan ”glemme” sorgen. De første par år kan det være særligt svært at komme igennem højtider og ’milepæle’ som f.eks. bryllup, endt uddannelse, pensionering m.m.

Der kan være en god støtte at hente i samtaler med en psykolog og/eller gennem deltagelse i en gruppe med andre, der har mistet.